DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM HIS

"Tændstikken" blev opfundet i 1826 af apotekeren John Walker (1781-1859) fra Stockton-on-Tees i England. Som så mange andre opfindelser kom denne også til verden ved et uheld, da han blandede kaliumchlorat og antimon-sulfid.

Walker opkaldte sin opfindelse efter den engelske artilleriofficer Sir William Congreve (1772-1828), ikke at forveksle med den franske kemiker af samme efternavn. Sir William Congreve var opfinder af livredningsraketten og desværre også de frygtelig raketter, der blev benyttet ved englændernes bombardement af København i 1807.

I H.E. Gosch & Co´s jubilæumsskrift fra 1905 anføres, at den første strygestik blev fremstillet af franskmanden Congreve og blev solgt i Paris allerede i 1825. Af korrespondance mellem Gosch´s direktør Folmer Preisler og direktør Zettersten fra Svenska Tändsticksaktiebolaget fremgår, at det er fejlagtigt når skriftets forfatter, slotsforvalter ved Rosenborg Slot, Bering-Lisberg anfører dette. I en kommentar bemærker Bering-Lisberg (hvad der igen er fejlagtigt), at Congreve opfandt tændstikkerne med en slutbemærkning til Folmer Preisler om "Gid en vis Mand havde taget ham, inden han fik lavet sine Raketter, saa kunde det endda gaa med Tændstikkerne".

Ved fælles hjælp afdækker den svenske direktør Zettersten og bibliotekar Victor Madsen (som Preisler har sat til at opklare misseren) den sande historie om opfindelsen af den første strygestik.

I følge Victor Madsen benyttedes et i Frankrig i 1823 opfundet fyrtøj, kaldet "briquet á hydrogéne eller briquet Fumade, hvor fosfor og svovlsyre spillede hovedrollen, idet man benyttede træstikker, som sattes ned i fosfor og derefter dyppedes i fyrtøjsbeholderen og det var disse og ikke "Congrevestikkerne" der solgtes i Paris i 1825.

Af en afskrift af hans salgskladde solgte han den 7. april 1827 æske nr. 30 indeholdende 100 "friction lights" til en pris af 1/-. Æsken blev solgt til en Mr. John Hixon.

Walker tog aldrig patent på sin opfindelse, da han anså den for ikke at være af nogen betydning. Han holdt dog tændsatsens sammensætning hemmelig, men senere konstateredes det af Faraday, at den indeholdt svovlantimon, kaliumklorat, gummi og stivelse. Disse stikker, som var fosforfri, kunne antændes ved strygning mod at sand- eller glaspulverpapir.

Walker producerede kun friktionslysene i 160 æsker i løbet af de 3 år, han producerede dem.

Mange efterlignede John Walkers friktionslys, deriblandt Samuel Jones, der ejede en butik i London, som han meget passende kalde "Fyret". I 1830 solgte han friktionslysene under navnet Lucifers, som er latin for ordet Lysbærer. Samuel Jones var den første, der udnyttede salget af stikkerne kommercielt og hans Lucifers afveg på ingen måde fra Walker´s friktionslys.

Disse stikker havde dog en række problemer - flammen var ustabil og lugten, som den brændende Lucifer afgav, var ubehagelig. Men på trods af disse problemer blev de nye Lucifers årsagen til en markant stigning i antallet af rygere.

Samme år - 1830 - udviklede franskmanden Charles Sauria Lucifer-stikkerne, idet han erstattede antimonen med hvidt fosfor og disse fosforholdige svovlstikker blev, på trods af at de skulle holdes i lufttætte beholder, hurtigt populære.

Lucifer-stikken havde også det problem, at nogle af dem nærmest eksploderede, når de blev antændt og undertiden kastede de også gnister i betragtelig afstand. Således blev der på æskerne skrevet følgende advarsel:
"Hvis det er muligt, undgå at indhalere gassen, der undslipper forbrændingen af den sorte sammensætning. Personer, hvis lunger er skrøbelige, bør på ingen måde bruge Lucifers".