Den filantropiske forening
"Lysglimt" blev oprettet på Fyrbakkerne ved Gilleleje i 1917 af
en lille kreds af frimurere, bl.a. med henblik på at etablere et
rekreationshjem for kvinder, der var overanstrengte og var
kommet på livets skyggeside.
Til at skabe indtægter til foreningen, ud over de
frivillige gaver den modtog, fik man fabrikeret tændstikker, som
med foreningens egen etiket. "Lysglimt" blev solgt til en mindre
overpris. Salget af tændstikkerne gik over forventning og
allerede samme år
kunne man opføre rekreationshjemmet Lysglimt, beliggende smukt
mellem Nakkehoved og
Gilleleje by.
Man begyndte i 1918 med 60 rekonvalescenter der havde et 3 ugers
ophold på hjemmet og derefter voksede tallet jævnt år for år til
92 i 1922, og kom efterhånden fra forskellige egne af landet,
bl.a. var der mellem de 101 rekonvalescenter i 1922 tre kvinder
fra Flensborgs danske befolkning. Hjemmet blev drevet for midler
fremkommet ved frivillige gaver og indtægterne ved salget af
tændstikkerne. I 1922 blev der solgt over 1 million æsker, som
gav en avance på over 10.000 kroner.
Alene i de første 5 år havde der været 408
rekonvalescenter på hjemmet, der derved hurtigt blev for småt.
Foreningen gik derfor i gang med at udvide bygningen, et arbejde
som arkitekt Holger Lange forestod ganske vederlagsfrit.
Formand for bestyrelsen, som
var ulønnet og selv betalte tryksager, porto o.s.v., var
direktør W. Stender og forstanderinde var frk. Næsted.
Den 24. juni 1923 kunne man indvie bygningerne og man var nu i stand til at modtage 24 rekonvalescenter ad gangen, en fordobling af de hidtidige muligheder.
Ved indvielsesfesten for det
nye udvidede hjem i juni 1923 afsang læge Dr. Bøcher en sang,
hvor et af versene lød:
"Stakkels Søster! Du skal se
midt i Sorgen Venner,
midt i Mismods dybe Ve
"Lysglimt" vi dig Tænder.
Ud til Sol, til Skov og Strand,
ud til Sundhed, ud til Land,
ud til Glæden vi Dig sender!"
Tændstikkerne fabrikeredes dengang i to formater, henholdsvis til lomme- og husholdningsbrug og dengang som nu i udsøgte kvaliteter. Tændstikkerne blev fabrikeret hos H.E.Gosch & Co og forhandlingen blev forestået af Ferdinand Fogs Eftf., der lod to etiketter indregistrere som varemærker i 1917. Senere i 1931 overgik forhandlingen til Hans Beck i Bredgade, der havde forhandlingen frem til 1945.
