1908 - 1920
Københavns Export Tændstikfabrik og Union Allumettiére
København og Ninove, Belgien
I 1907 søgte H.E. Gosch & Co efter samarbejdspartner
og/eller fabrikker i udlandet og ud over Otto Miram i Kassel i
Tyskland var en fabrik i Belgien interessant eftersom det var
næsten toldfrit at importere råvarer og arbejdslønnen var den
halve end i Danmark. Endvidere var eksportbetingelserne
lempeligere end i Danmark.
Efter næsten et års søgen indgik man samarbejde med Belgiens
største fabrik, L. Cobbaert & Prové i Ninove. Efter en
prøveperiode på et år indgik man i 1908 aftale om overtagelse af
fabrikken, idet firmaet Københavns Export Tændstikfabrik blev
dannet, som den direkte ejer med adresse såvel i København som i
Ninove. Den belgiske virksomhed blev købt for 300.000 belgiske
franc plus 10.000 franc i aktier. Direktørerne i det nye selskab
blev Folmer Preisler og Hjalmar Madsen, begge direktører i H.E.
Gosch & Co., som også indtrådte i bestyrelsen sammen med Oscar
Davidsen og to medlemmer fra Belgien.
Fabrikken markedsførte sig under forkortelsen KEK for
Københavns
Export
TændstikfabriK.
Umiddelbart efter overtagelsen købte KEK en byggegrund i
nærheden og opførte en helt ny og moderne fabrik og da denne
stod færdig overførtes samtlige maskiner dertil, samtidig med at
produktionen holdtes i gang. Samtidig flyttedes maskinerne fra
Købmændenes Tændstikfabrik til den nye fabrik. Flere arbejdere
blev ansat og produktionen øgedes alene det første år fra
150.000 æsker daglig til 350.000 æsker.
Det næste år faldt produktionen dog til ca. 260.000 æsker på
grund af indkøring og mange driftsændringer. Samtidig havde man
brugt mange ressourcer på at forbedre kvaliteten, så den svarede
til den danske. Men der var alligevel problemer med driften,
dels var det svært at få god kvindelig arbejdskraft og dels blev
man overrasket over den belgiske sløvhed og ligegyldighed såvel
fra arbejderne som fra ledelsen.
Preisler greb drastisk ind og satte C. Bech som fabriksbestyrer
og sin svigersøn, J.J. Justman-Jacob som merkantil leder. Selvom
de to hurtigt fik vendt nedgangen, var de dog fustrerede, da
sløvheden og ligegyldigheden tog over, lige så snart danskerne
var væk. Produktionen stiger igen til ca. 300.000 æsker daglig
med de nu ca. 450 arbejdere. At Bech og Justman-Jacob har været
dygtige var helt tydeligt, da 11 konkurrenter i Belgien måtte
dreje nøglen om i den samme periode.
I løbet af 1911 og starten af 1912 arbejdede et stort
kapitalstærkt belgisk syndikat på at opkøbe de belgiske
tændstikfabrikker og danne et syndikat, der skulle kontrollere
mere end 90% af den belgiske produktion. Det lykkedes at slutte
overenskomst med 10 af de større fabrikker, heriblandt KEK.
Syndikatet kom til at hedde "Union Allumettiére". Ud af den
samlede aktiekapital på 6,25 millioner franc ejede KEK de
430.000 franc og obligationer for 100.000 franc.
Da første verdenskrig brødud, standsede udviklingen i Union
Allumettiére helt og den belgiske direktør kunne i marts 1915
meddele, at selv om fabrikkerne ikke havde lidt fysisk overlast,
havde arbejdet været standset i 5 måneder i 1914 og selv om man
var kommet lidt i gang igen, var det nu næsten umuligt at
fremskaffe råvarer.
I 1920 valgte H.E. Gosch & Co. at sælge deres aktier i
selskabet, hvorved de får ca. 350.000 kr.
I følge regnskaberne og årsrapporterne havde Gosch haft et
overskud på ca. 100.000 kroner på det belgiske eventyr, men man
glemte i dette, at medregne tidligere års afskrivninger.
Underskrifterne på kontrakten om købet af Cobaert & Prové
