DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
ROHMELLS FABRIKKER
Data   Billeder   Etiketter
1840 - 1902
Bag Hovedvagten 323


Den 7. februar 1840 søgte lærer ved den katolske skole, Wilhelm Schüerer og snedkermester Andreas Mortensen Rohmell om tilladelse til i forening, at lade forfærdige og udsælge frictionsfyrtøier samt ret til at fabrikere og sælge de dertil henhørende stikker, fængpapir og voxlys m.m. såvel som de æsker, hvori de henlægges. Bevillingen blev givet 19. maj 1840. I følge bl.a. dem selv i senere skrivelser, startede fabrikken allerede i 1837, men i så fald er det sket på ulovligt grundlag og i meget lille skala, idet der på dette tidspunkt endnu ikke var noget udsalg på deres adresse (Rohmell har svært ved at få lejet stueetagen ud) og der kun forelå fabrikstællinger for garveri på ejendommen, ligesom det ikke er myndighederne bekendt ved Benjamin Hellmanns ansøgning.

Adressen Bag Hovedvagten var en sidegade til Kogens Nytorv og Ny Adelgade (eller Lille Grønnegade, som denne gade hed oprindeligt). Gaden forsvandt i 1873, under de store saneringer i området, hvor bl.a. kom den overbefolkede Peder Madsens Gang til livs.

Rohmell & Schüerer solgte svovlstikkerne i flere forskellige slags emballager, fra indpakkede i papirstutter, til lagt i fine trækasser. Prisen varierede i 1840 fra 3 rigsdaler 48 skilling til 6 rigsdaler 48 skilling pr. gros eller 14.400 svovlstikker.

I 1841 opdelte Rohmell og Schüerer deres tilladelse, så de fik hver sin og i 1842 gik Andreas´s halvbror Peter Frederik Rohmell i kompagniskab med Schüerer, medens Andreas helligede sig produktion af sit patent på cigartændere af træ.

Allerede i industritællingerne i 1842 var der mellem 60 og 80 ansatte, hovedsageligt kvinder og børn. Andreas flyttede til Sverige i 1847 for at starte svovlstikkefabrik og i 1868 døde Wilhelm Schüerer, hvorefter Peter Frederik Rohmell fortsatte som eneejer af fabrikken P. Rohmell. Men allerede i 1870 døde Peter og hans to børn Oscar Julius og Helga Jensine overtog fabrikken, hvor den medicinuddannede Oscar i lang tid var den formelle ejer, mens det var Helga Jensine, der står for den daglige drift.

Da Københavns Byggeselskab skulle renovere området, producerede de til lager, købte en grund på Frederikssundsvej 5, skråt over for Lygtekroen og byggede her fabrik, mens de flyttede deres udsalg rundt i København.

Selvom Helga tilpassede fabrikken efter de nye svenske metoder efter Tændstiklovens indførelse, komden aldrig op på samme niveau som da den lå i Københavns centrum. I 1874 beskæftigede fabrikken 9 voksne og 9 børn.

I 1901 indgik Rohmells fabrik i en større sammenlægning af fabrikker, forestået af Privatbankens direktør Axel Heide: Kjøbenhavns Tændstikfabrik, Aktietændstikfabrikken Mercur i Randers og Godthaabsvej Tændstikfabrik, hvor maskinerne fra Rohmells fabrik, som blev betegnet som "kun en etiket" blev solgt til Godthaabsvej Tændstikfabrik.

Danmarks ældste tændstikfabrik var hermed ophørt.

Rohmells 2-etages fabrik på Frederikssundsvej ses gennem træerne og bag broen (billede fra bogen)


Hjørneejendommen til venstre, som Helga Rohmell opførte foran sin fabrik på Frederikssundvej
    HISTORIE     FABRIKKER     REKLAMER     GROSSISTER     TEKNIK     MERE VIDEN     OM MUSEET     NYHEDER

Etiketkatalog
ÅR FABRIK
   
1838 Benjamin Hellmann
1840 Rohmell´s fabrikker
1840 Ramsing & Stonor
1842 Hans Andreas Reuter
1842 Anne Marie Granberg
1843 Hans Diderich Schmilau
1843 Frederik Georg Kølbel
1843 Carl Axel Hörner
1843 Carl Peter Rolff
1843 Christian Peter Beck
1843 Christophersen og Nielsen
1843 Johan Carl Müller
1844 Svovlstikkefabrikken i Møllegade, Aalborg
1844 Arnold Theofilus Müllertz
1844 Carl Ferdinand Gundorph
1844 Hassing og Schmidt
1844 Carl Frederik Kryger
1844 Peter Conradsen
1844 Philip Åkermann
1845 Niels Thuesen
1846 Niels Sørensen
1847 Rasmus Rasmussen
1847 Søren og Jørgen Brummer
1848 Frederik Hansen
1850 Greens fabrikker
1850 Carl Johan Staal
1850 Peder Andersen
1853 Güemos & Beeken
1853 Johan Wilhelm Otto
1857 Carl Abraham Metz
1858 Anders Sørensen & Co
1861 Peter Nielsen
1862 Søren Larsen Sørensen
1864 Randers Tændstikfabrik
1864 Rasmus Langeland Mathiesen
1864 Hintz & Co
1864 Ludvig Hintze
1865 Aalborg Svovlstikkefabrik
1865 Hans Jørgensen Svovlstikkefabrik
1865 Adolph Madsen
1865 Andreas Bernhard Bryndum
1866 Carl Meyling - Odense Tændstikfabrik
1866 Lund & Hartmann
1867 Johan Wilhelm Krause
1868 Peter Christian Petersen
1868 Kjær & Gottlieb
1872 Pallesen & Davidsen -
Kjøbenhavns ny Tændstikfabrik
1875 Kronen og Nørrebro Tændstikfabrik
1876 H.E. Gosch & Co
1901 Københavns Tændstikfabrik & Merkur
1904 Hellerup Tændstikfabrik
1907 Otto Miram
1908 KET & Union Allumetiére
1916 Frantz Nehammer
1921 Hellerup & Glødefri Tændstikfabriker
1934 Hans Bruun & Co - Tændstikfabriken Solo
1936 Herosan
1937 Zilfos
1938 Zilver og Kastrup Tændstikfabrik
1939 Pyroteknik
1942 Mariaco
1942 Verland
1943 Kastrup Tændstikfabrik (Fabriken Tendix)
1950 A/S Crown Gummed Paper - Cronmatch
1952 Mono Tændstik
1970 Multi Match
1973 Chemical Match
  Øvrige fabrikker